Republikken Kinas reformerede regering var en marionetstat som Japan opretholdt i Kina i årene 1937–1945. Officielt styrede den hele Kina, bortset fra Manchukuo, men i praksis kontrollerede regeringen kun de provinser i det østlige Kina, som var under kontrol af Japan: Jiangxi, Anhui (med hovedstaden Nanjing) og de nordlige dele af Zhejiang.
Regeringsleder var den afhoppede nationalistpolitiker Wang Jing-wei. Wang Jing-weis regering erklærede sig som Kinas lovlige regering og anvendte samme officielle navn (Republikken Kina), samme flag, emblemer med mere, som Chiang Kai-sheks regime (som efter Nanjings fald i vinteren 1937 var flygtet til Chongqing). Wangs Kina blev dog kun anerkendt af aksemagterne og de regeringer, som samarbejdede med Japan.